Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagligdagen

Vi tager altid udgangspunkt i den børnegruppe vi har, så deres trivsel, udvikling og læring er i centrum.

Vi har mange faste traditioner i Dagplejen, men vi sørger også for at få oplevelser ud af huset. Det kan fx være udflugter i nærområdet, en tur på biblioteket, togtur til Zoologisk Have eller en ladcykel tur med de andre børn og voksne i legestuegruppen. Andre dage prioritere vi hjemmelig hygge med fx bagning eller kreative aktiviteter. Du kan se lidt glimt af hverdagen på vores Facebookside (1) Vallensbæk Dagpleje | Facebook

Børn og dagplejere deltager en gang om ugen i heldagslegestuen. Her er børnene en del af et større socialt fællesskab og der kan tilrettelægges aldersopdelte aktiviteter på tværs. Legestuen giver også mulighed for en gradvis tilvænning til overgangen til børnehaven. Du kan læse mere om legestuen under fanen af samme navn.

Børnene får tilbudt en sund og varieret alderssvarende kost i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der bliver taget hensyn til eventuelle allergier og religiøse fravalg. Vi har fokus på at måltiderne er et hyggeligt samlingspunkt for børnegruppen. Kosten er inkluderet i taksten for pasningen.

Når dagplejeren er fraværende passes børnene af andre kendte voksne i Dagplejens Gæstehus. Du kan læser mere om Gæstehuset under fanen af samme navn. 

I årets løb kører vi forskellige temaforløb ud fra de 6 læreplanstemaer, men faste traditioner holde vi fast i.

Derudover kører vi forskellige læringsforløb for et år af gangen. I 2023 var vores tema fx. kost og det pædagogiske måltid, og vi modtog i den forbindelse supervision af en ekstern underviser. I 2024 deltager alle medarbejdere i et kompetenceudviklingsforløb omkring børns sprogtilegnelse.