Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fri for mobberi

Fri for Mobberi er et forebyggende anti-mobbe program til børn som Mary Fonden og Red Barnet har udviklet. Programmet består af pædagogiske materialer, der understøtter arbejdet med at styrke børnefællesskabet og på sigt forebygge mobning.

Fri for mobberi er bl.a. med til at danne dagplejens ramme for arbejdet med at skabe trygge børnefællesskaber ved at lære børnene hvad tolerance, respekt, omsorg og mod vil sige i børnehøjde.

I Dagplejen har det pædagogiske personale grunduddannelsen i Fri for mobberi samt tillægsmodulet i rytmik.

Vi har særlig fokus på arbejdet med empati, hvor vi bl.a. anvender følelsesplakater. Disse benyttes til indsigt og forståelse af egne og andres følelsestilstande samt en accept af disse følelser. Børnene kan benytte disse færdigheder bl.a. til afkodning af andres intentioner og følelsestilstand og det pædagogiske personale understøtter dette ved at sætte ord på.

Alle børn i Dagplejen har endvidere deres egen lille Bamseven som støtter børnene i at være gode kammerater over for hinanden.