Dagplejen mener, at der er god læring i at børn omgås kæledyr.
Et begrænset antal dagplejere kan derfor blive godkendt til at holde kæledyr. Vi skal dog være opmærksom på, at ikke alle forældre synes, at børn og dyr bør være sammen og at man i den forbindelse kan blive valgt fra som dagplejer. Derfor er antallet af dagplejer med husdyrtilladelse begrænset.
Dagplejeren skal have en skriftlig tilladelse, inden man kan afskaffe sig et husdyr. Dette gælder også hvis man i forvejen har husdyrstilladelse. Det er udelukkende Dagplejekontoret der søger tilladelse hos forældrene.
Der er visse betingelser, der skal overholdes i arbejdstiden.
- Husdyret skal have et opholdssted, hvor det er muligt for dyret at være sig selv
- Husdyret og dagplejebørn må aldrig være alene uden opsyn
- Husdyret må ikke ligge i dagplejebørnenes senge, madrasser eller sengetøj
- Der skal være god hygiejne omkring husdyrene. Mad- og vandskåle, samt kattebakker placeres på en sådan måde, at det er uden for børnenes rækkevidde. Hvis dyret har brug for adgang til vand skal beholderen være i en sådan udformning af der ikke er risikofor drukneulykker
- Husdyr i bur skal placeres, således at børnene ikke på egen hånd kan komme direkte i kontakt med dem.
- Akvarier skal placeres således at børnene ikke kan komme i forbindelse med vandet.
- Hunde må ikke være ved indgangen ved aflevering og afhentning af børn uden at der har været en forudgående dialog med forældrene om dette.
- Hunde må ikke være nær børn der spiser.
- Dyrets efterladenskaber skal fjernes fra den del af haven, hvor børnene færdes.
- Husdyr må ikke være med dagplejerne på tur.
- Hvis et dagplejebarn/gæstedagplejebarn er utryg ved et husdyr, skal dyret fjernes fra barnet.